Småbørn
Her finder du relevante emner vedrørende småbørn
Vælg dit emne i listen herunder:
Kost og ernæring
Reaktioner efter en fødsel - til mødre
Tiden efter en fødsel
Det at få børn giver mange tanker og følelser, bekymringer og glæder. Over halvdelen af alle nybagte mødre føler sig triste og urolige i dagene efter en fødsel. Det er normalt. Hver tiende kvinde der har født, får reaktioner af længere varighed, som de behøver hjælp til at komme over.
Det er vigtigt at få taget hånd om en fødselsdepression, da den kan påvirke dit helbred og have en negativ indflydelse på dit barns udvikling og trivsel.
Årsagerne kan være:
- Fødslen kommer for tidligt, opleves som svær eller langvarig eller måske ender med et kejsersnit
- Manglende glæde ved barnet
- Barnet er sygt eller bliver adskilt fra dig
- Tiden lige efter fødslen opleves vanskelig med f.eks. store amme problemer, et uroligt barn og manglende søvn
- Du har tendens til at stille for høje krav til dig selv
- Ubearbejdede traumatiske oplevelser fra din barndom
- Tidligere tendens til depressive tilstande
- Et problematisk forhold til din egne forældre
- At have mistet et nærtstående familiemedlem
- Vanskeligheder i parforholdet
- Social isolation
Tegn på at du har brug for hjælp:
Hvis du har nogle af disse symptomer i mere end to uger, bør du søge hjælp:
- Nedtrykt, trist og har let til tårer
- Irritation eller vrede mod barnet
- Manglende lyst og interesse for dine omgivelser
- Mindre energi og meget træt
- Problemer med at sove
- Manglende appetit eller trøstespisning
- Har svært ved at koncentrere dig eller problemer med at huske
- Manglende selvtillid
- Har skyldfølelse eller bebrejder dig selv
- Bange for at du ikke gør det godt nok som forælder
- Bange for at være alene med barnet
- Tendens til at isolere sig
- Bange for at du kommer til at gøre skade på barnet eller dig selv
- Udvikling af panikanfald
- Har tanker om selvmord
Hvad kan du og dine nærmeste gøre?
Jo hurtigere du får hjælp, jo større sandsynlighed er der for, at det ikke udvikler sig til en depression. Situationen bedres, når du, din partner eller dine nærmeste kan fortælle om jeres tanker og følelser.
Tag imod følelsesmæssig og praktisk hjælp fra din partner, dine forældre eller andre nærtstående personer.
Tal med din egen læge, jordemoder eller sundhedsplejerske, hvis du har nogle af de nævnte symptomer. De kan hjælpe dig, da de har faglige viden om en fødselsdepression og kan henvise dig til andre fagpersoner ved behov.
Kilder og nyttige steder på internettet, hvor du kan få flere oplysninger:
Reaktioner efter en fødsel - til fædre
Tiden efter en fødsel
Hvert år oplever ca. 5000 nybagte fædre at få en fødselsdepression. Undersøgelser viser, at alle typer mennesker kan udvikle en fødselsdepression. Man kan ikke forudsige, hvem der er i risiko for at blive ramt.
Mænds fødselsdepression er en reaktion på at blive far, og er ikke hormonelt betinget.
Det er vigtigt at få taget hånd om en fødselsdepression, da den kan påvirke dit helbred og have en negativ indflydelse på dit barns udvikling og trivsel.
Årsagerne kan være:
- En ændret hverdag med et spædbarn
- Forventninger til familielivet, der ikke indfries
- Et meget grædende/uroligt barn
- Manglende søvn
- Ubearbejdede traumatiske oplevelser
- Problematisk forhold til egen far og/eller mor
- Mistet en eller begge forældre
- Vanskeligheder i parforholdet
- Tidligere depressive tilstande
Hvis du har en fødselsdepression, kan du opleve:
- Fysiske problemer – søvnløshed, manglende koncentrationsevne eller mangel på appetit
- Angst
- Manglende glæde og interesse
- Rådvildhed, uro og rastløshed
- Nedsat selvværdsfølelse og følelse af skyld
- Negative tanker
Hos nogle mænd ser man også følgende reaktioner og tilstande:
- Vrede – mod barnet, mod partneren, mod sig selv osv.
- Aggressivitet, irritabilitet og kort lunte
- Lav stresstærskel
- At man trækker sig væk fra sine nærmeste relationer
- Afvisning af at have behov for at få hjælp
- Benægtelse af smerte, sorg og savn
- Intens optagethed af arbejde, hobby, digitale medier eller lignende
- Selvkritik
- Misbrug
Hvad kan du og dine nærmeste gøre?
En depression ved graviditet, fødsel eller barsel er en pinefuld krise, men den går over. Der er forskel på, hvor længe den varer, og hvor svær den er. Jo hurtigere du får hjælp, jo bedre er det for dig.
Situationen bedres, når du, din partner eller dine nærmeste kan fortælle om jeres tanker og følelser.
Kontakt din egen læge, jordemoder, personalet på barselsgangen eller sundhedsplejersken, hvis du har nogle af de nævnte symptomer, da de har faglig viden om fødselsdepression.
Kilder og nyttige steder på internettet, hvor du kan få flere oplysninger:
Vaccinationer
Det anbefales, at du lader dit barn vaccinere for at forebygge alvorlige sygdomme og eventuelt tilstødende komplikationer.
Der er få eller ingen bivirkninger ved vaccinationerne og de er gratis.
Du kan læse mere om børnevaccinationsprogrammet på Statens Serum Institut
Nedenfor ser du en kort oversigt over, hvornår dit barn skal vaccineres og mod hvad:
Tre, fem og 12 måneder:
Difteri, stivkrampe, kighoste, polio, Hæmophilus Influenza-pneumokok.
15 måneder:
MRF (mæslinger, fåresyge og røde hunde).
Fire år:
MRF 2 (mæslinger, fåresyge og røde hunde).
Fem år:
Difteri, stivkrampe, kighoste og polio.
12 år:
Livmoderhalskræft og kønsvorter. Mæslinger, fåresyge, røde hunde (gives i en overgangsperiode, hvis barnet ikke har fået MFR 2 tidligere).
Lægeundersøgelser
Din praktiserende læge tilbyder gratis forebyggende helbredsundersøgelser af dit barn op til fem års-alderen.
Her får du og dit barn mulighed for, at opbygge et tillidsforhold til jeres læge og dit barn får de anbefalede vaccinationer på rette tidspunkt.
Lægeundersøgelserne er bestemt af barnets alder. Der er undersøgelser ved:
- Fem uger
- Fem måneder
- Et år
- To år
- Tre år
- Fire år
- Fem år.
Tidligt fødte
De fleste tidligt fødte børn udvikler sig som børn på almindelig vis.
De tidligt fødte børn kan være mere sårbare end børn født til terminen, og har derfor større hyppighed af mindre eller større udviklingsvanskeligheder.
Det er dog vigtigt at have fokus på det enkelte barns individuelle behov, da alle børn er forskellige i forhold til sårbarhed.
Du kan altid rådføre dig med din sundhedsplejerske og/eller med børneergoterapeuterne i i dit område om, hvordan du bedst muligt kan støtte dit barn i forhold til dets udvikling.
Du kan også finde flere oplysninger her:
Videnscenter for tidligt fødte
Se på mig. - jeg taler til dig! Fra Neonatalklinikken, Juliane Marie Centeret, Rigshospitalet. Se og forstå dit tidligt fødte barn
Udskrivning fra C1 - Børneafdelingen C1s udskrivningspjece
Hypermobilitet hos børn
Hvad er hypermobilitet?
Hypermobilitet er et andet ord for overbevægelige led. Hypermobilitet er ikke en sygdom, men en tilstand – ofte arvelig – og forekommer hos cirka 10% af befolkningen, hyppigst hos piger/kvinder. Det er en medfødt tilstand, hvor flere eller mange led kan bevæges ud over, hvad der normalt forventes. Nogle vil ikke få gener, men godt halvdelen af alle personer med hypermobile led vil på et eller flere tidspunkter i deres liv opleve smerter.
I det hypermobile led er ledkapsel og ledbånd mere eftergivelige end normalt og tillader større bevægelse i leddene end sædvanligt. Leddet kommer derfor lettere i yderstilling og ledbrusken belastes mest i yderkanten, hvor den er tyndest og mindst slidstærk.
Det er vigtigt, at der så tidligt som muligt skabes opmærksomhed på at undgå yderstillinger og på at indarbejde gode vaner. Det er ligeledes vigtigt at styrke muskulaturen omkring leddene, så musklerne yder god støtte til de overbevægelige led.
Børn under 3 år har normalt stor bevægelighed i leddene uden at der nødvendigvis er tale om hypermobilitet.
Kendetegn, der ofte ses ved hypermobilitet
- Den tidlige motoriske udvikling kan være forsinket
- Uhensigtsmæssige bevægemønstre f.eks overstrakte knæ
- Uhensigtsmæssige siddestillinger for eksempel ”w-stilling”
- Stor smidighed
- Øget tendens til forstuvning og hævede led
- Vanskeligheder ved at følge med på gåture
- Balanceproblemer og ukoordinerede bevægelser
- Smerter og træthed i hånd og underarm ved skrivning
- Natlig uro og smerter
- Smerter og træthed i ben, knæ eller fødder, specielt efter fysisk aktivitet
- Lændesmerter – ses hyppigst hos teenagere
Hvad kan der gøres?
Det er vigtigt, i indsatsen omkring børn der har hypermobile led, at forældrene, barnet samt eventuelt dagplejer/pædagoger/lærere omkring barnet får information om hypermobilitet, så skader og smerter kan forebygges.
Børn under skolealderen
Børn der har hypermobile led indtager ofte w-stilling, når de sidder på gulvet. Stillingen er uhensigtsmæssig, når den bruges i længere tid, da både hofte-, knæ- og ankelled belastes i yderstilling. Hjælp barnet til også at bruge andre stillinger (for eksempel havfruestilling, knæsiddende, langsiddende eller ringsiddende stilling).
Som eksempel på aktiviteter der øger styrke og stabilitet omkring leddene, kan nævnes klatrelege, tumlelege, tagfat, ”jorden er giftig”, ”spille ballon” og ”stoplege” samt færden i ujævnt terræn.
Børn i skolealderen
Børn der har hypermobile led, har fortsat brug for og stor gavn af at være fysisk aktive, så styrke og stabilitet omkring leddene bevares og fortsat udvikles.
Desuden er det vigtigt at se på barnets siddestilling/stol i skole og hjem. Vælg en stol med lændestøtte og med mulighed for, at barnet kan nå gulvet med begge fødder.
Det anbefales at bruge en skoletaske med brede skulderremme og rem om maven, så vægten fordeles jævnt på ryg og skulder. Vær opmærksom på, at skoletasken ikke er for tung og for eksempel kun indeholder det, der skal bruges samme dag.
Generelt
Fodtøj
Det er vigtigt at vælge sko og støvler, der sidder godt fast omkring foden, har en fleksibel sål og har en fast og støttende hælkappe. Begræns brug af gummistøvler til regnvejr og ”vandpytte-hop”. Brug af træsko er ikke hensigtsmæssig.
Skriveredskaber
Tykke, kantede blyanter eller blyantstrekanter, der kan sættes på almindelig blyanter, kan fremme et hensigtsmæssig skrivegreb, hvis barnet har tendens til at overstrække fingerleddene, eller der opleves smerter eller træthed.
Valg af idrætsaktiviteter
Børn, der har hypermobile led må meget gerne deltage i idrætsaktiviteter i fritiden. Hvis barnet gentagne gange får skader som for eksempel forstuvede ankler og knæ, skuldre der går af led eller ledsmerter, bør man overveje andre former for idræt. Kontaktsport (for eksempel håndbold) samt smidiggørende aktiviteter (for eksempel ballet, akrobatik) kan ofte give sådanne problemer for børn med hypermobile led.
Det er vigtigt, at barnet lærer at lytte til sin krop og ligeledes at voksne omkring barnet viser opmærksomhed på eventuelle gener.
Leg i naturen giver naturlig mulighed for at opøve balance, koordination og udholdenhed. Det er godt at gå og løbe i ujævnt terræn, kravle over og under forhindringer og i det hele taget at bruge kroppen aktivt og varieret.
Du kan også kontakte vores ergoterapeuter for råd og vejledning: Børneergoterapeuterne i Ringkøbing-Skjern Kommune
Leg på maven
Læg mig på ryggen for at sove - og på maven til det sjove!
Lad dit barn ligge på maven mange gange dagligt, når det er vågent - lige fra det er nyfødt.
Hvorfor skal barnet ligge på maven?
- Barnets muskler bliver stærke
- Barnet får et godt udgangspunkt for at udvikle naturlige bevægemønstre
- Barnet kan følge med i, hvad der sker i rummet og bliver nysgerrigt og interesseret
- Det kan forebygge, at barnet får skæv hovedfacon og/eller fladt baghoved
Skæve Kranier
På den ene side - og på den anden side
I barnets første levemåneder er knoglerne bløde, og derfor påvirkes hovedfaconen af, hvordan barnets hoved hviler, når det ligger ned.
Hvis barnet ligger med hovedet til den samme side hele tiden, kan det give skævhed i kraniet.
Du kan altid kontakte ergoterapeuterne i Ringkøbing-Skjern Kommune for råd og vejledning.
Du kan også læse mere om forebyggelse af skæve kranier i
Sundhedsstyrelsens pjece om forebyggelse af vuggedød og skæve kranier.
Lus
Har dit barn fået lus?
Vejledning til forældre og personale i daginstitutioner om lusebehandling fra Sundhedsstyrelsen. Herunder også link til video om kæmning. Linket til videoen findes i teksten under Yderligere information - Vejledning til forældre om lus.
Læs vejledningen her.