Skolebørn
Her finder du relevante emner vedrørende skolebørn
Vælg dit emne i listen herunder:
Cutting
Cutting er en måde at regulere egne følelser på, som kan udvikle sig til afhængighed.
Cutting er, at en person påfører sig selv større eller mindre skader ved at skære, ridse og/eller kradse. Den der skader sig selv gør det for at få en form for kontrol og lettelse.
Når unge skader sig selv er der tale om magtesløshed, en måde at håndtere psykisk smerte og indre kaos på. Det skal altid tages alvorligt. Ingen unge skader sig selv, fordi det er sjovt eller moderne.
Cutting er et symptom og en reaktion på noget andet. Det centrale er derfor at tage hånd om de følelser og problematikker, der ligger til grund for cutting, for derved at hjælpe den unge.
Link og litteratur henvisninger:
Foreningen Spiseforstyrrelser og selvskade
Litteratur:
Komiteen for sundhedsoplysning: ”Når unge skader sig selv”
Anna Lynge og Majbritt Linde: ”Når det skærer i hjertet, tæt på cutting”
Bo Møhl: ”At skære smerten bort – om cutting og anden selvskadende adfærd”
Hypermobilitet hos børn
Hvad er hypermobilitet?
Hypermobilitet er et andet ord for overbevægelige led. Hypermobilitet er ikke en sygdom, men en tilstand – ofte arvelig – og forekommer hos cirka 10% af befolkningen, hyppigst hos piger/kvinder. Det er en medfødt tilstand, hvor flere eller mange led kan bevæges ud over, hvad der normalt forventes. Nogle vil ikke få gener, men godt halvdelen af alle personer med hypermobile led vil på et eller flere tidspunkter i deres liv opleve smerter.
I det hypermobile led er ledkapsel og ledbånd mere eftergivelige end normalt og tillader større bevægelse i leddene end sædvanligt. Leddet kommer derfor lettere i yderstilling og ledbrusken belastes mest i yderkanten, hvor den er tyndest og mindst slidstærk.
Det er vigtigt, at der så tidligt som muligt skabes opmærksomhed på at undgå yderstillinger og på at indarbejde gode vaner. Det er ligeledes vigtigt at styrke muskulaturen omkring leddene, så musklerne yder god støtte til de overbevægelige led.
Børn under 3 år har normalt stor bevægelighed i leddene uden at der nødvendigvis er tale om hypermobilitet.
Kendetegn, der ofte ses ved hypermobilitet
- Den tidlige motoriske udvikling kan være forsinket
- Uhensigtsmæssige bevægemønstre f.eks overstrakte knæ
- Uhensigtsmæssige siddestillinger for eksempel ”w-stilling”
- Stor smidighed
- Øget tendens til forstuvning og hævede led
- Vanskeligheder ved at følge med på gåture
- Balanceproblemer og ukoordinerede bevægelser
- Smerter og træthed i hånd og underarm ved skrivning
- Natlig uro og smerter
- Smerter og træthed i ben, knæ eller fødder, specielt efter fysisk aktivitet
- Lændesmerter – ses hyppigst hos teenagere
Hvad kan der gøres?
Det er vigtigt, i indsatsen omkring børn der har hypermobile led, at forældrene, barnet samt eventuelt dagplejer/pædagoger/lærere omkring barnet får information om hypermobilitet, så skader og smerter kan forebygges.
Børn under skolealderen
Børn der har hypermobile led indtager ofte w-stilling, når de sidder på gulvet. Stillingen er uhensigtsmæssig, når den bruges i længere tid, da både hofte-, knæ- og ankelled belastes i yderstilling. Hjælp barnet til også at bruge andre stillinger (for eksempel havfruestilling, knæsiddende, langsiddende eller ringsiddende stilling).
Som eksempel på aktiviteter der øger styrke og stabilitet omkring leddene, kan nævnes klatrelege, tumlelege, tagfat, ”jorden er giftig”, ”spille ballon” og ”stoplege” samt færden i ujævnt terræn.
Børn i skolealderen
Børn der har hypermobile led, har fortsat brug for og stor gavn af at være fysisk aktive, så styrke og stabilitet omkring leddene bevares og fortsat udvikles.
Desuden er det vigtigt at se på barnets siddestilling/stol i skole og hjem. Vælg en stol med lændestøtte og med mulighed for, at barnet kan nå gulvet med begge fødder.
Det anbefales at bruge en skoletaske med brede skulderremme og rem om maven, så vægten fordeles jævnt på ryg og skulder. Vær opmærksom på, at skoletasken ikke er for tung og for eksempel kun indeholder det, der skal bruges samme dag.
Generelt
Fodtøj
Det er vigtigt at vælge sko og støvler, der sidder godt fast omkring foden, har en fleksibel sål og har en fast og støttende hælkappe. Begræns brug af gummistøvler til regnvejr og ”vandpytte-hop”. Brug af træsko er ikke hensigtsmæssig.
Skriveredskaber
Tykke, kantede blyanter eller blyantstrekanter, der kan sættes på almindelig blyanter, kan fremme et hensigtsmæssig skrivegreb, hvis barnet har tendens til at overstrække fingerleddene, eller der opleves smerter eller træthed.
Valg af idrætsaktiviteter
Børn, der har hypermobile led må meget gerne deltage i idrætsaktiviteter i fritiden. Hvis barnet gentagne gange får skader som for eksempel forstuvede ankler og knæ, skuldre der går af led eller ledsmerter, bør man overveje andre former for idræt. Kontaktsport (for eksempel håndbold) samt smidiggørende aktiviteter (for eksempel ballet, akrobatik) kan ofte give sådanne problemer for børn med hypermobile led.
Det er vigtigt, at barnet lærer at lytte til sin krop og ligeledes at voksne omkring barnet viser opmærksomhed på eventuelle gener.
Leg i naturen giver naturlig mulighed for at opøve balance, koordination og udholdenhed. Det er godt at gå og løbe i ujævnt terræn, kravle over og under forhindringer og i det hele taget at bruge kroppen aktivt og varieret.
Du kan også kontakte vores ergoterapeuter for råd og vejledning: Børneergoterapeuterne i Ringkøbing-Skjern Kommune
Lus
Har dit barn fået lus?
Vejledning til forældre og personale i skoler om lusebehandling fra Sundhedsstyrelsen. Herunder også link til video om kæmning. Linket til videoen findes i teksten under Yderligere information - Information til forældre om lus.
Læs vejledningen her.
Ufrivillig vandladning
Mange børn har ufrivillig vandladning, cirka 10% af alle syv-årige. Stort set alle slipper af med problemet inden de bliver voksne.
Du kan læse mere om ufrivillig vandladning i pjecen: Pjece om ufrivillig vandladning
Dette dokument er under revision og er ikke webtilgængelig. Du kan rette henvendelse til Børn og Familie på tlf. 99 74 16 60 for yderligere information.
Ringeapparat
Før opstart med ringeapparat skal barnet være udredt hos praktiserende læge eller børneafdeling.
Ringeapparatet er en føler, som aktiverer en alarm, når den kommer i kontakt med urin. Denne føler hæftes på underbukserne. Alarmen aktiveres, når barnet begynder at tisse og det er meningen, at barnet (ofte med forældrenes hjælp) vækkes og hjælpes ud på toilettet og tisser færdig.
Behandlingen varer som regel mellem 6-8 uger.
Efter 3 uger med tørre nætter stoppes behandlingen. Enkelte får tilbagefald, men kan altid hjælpes med en ny behandling.
Brug af ringeapparat:
Barnet bør være 7-8 år, da det er afgørende, at barnet kan tage medansvar for behandlingen.
Alarmbehandling er et familie opgave, som kræver stor motivation fra barnet og forældre.
Alarmen skal bruges hver nat i behandlingsperioden.
Det er vigtig at barnet selv tænder og slukker for alarmen, og selv går på toilettet.
Det kan være nødvendigt at en af forældrene sover i nærheden af barnet, så forælderen kan vække barnet, hvis det ikke selv vågner ved lyden af alarmen.
Indtagelse af væske skal fortrinsvis ske i dagtimerne. Barnet bør drikke 1½ liter væske. 2/3 af væsken før kl. 16.
Umiddelbart før sengetid skal barnet tage sig god tid til at tømme blæren. Barnet skal ikke sove med ble under behandlingen og ikke for varmt, da sved kan aktivere alarmen
Alarmen må ikke ringe mere end to gange om natten, da det går udover barnets søvn. Ved flere alarmer hver nat stoppes behandlingen og ny plan drøftes med sundhedsplejersken
Det kan være en god ide at registrer tørre og våde nætter. Det allervigtigste: At barnet anerkendes for den store indsats.
Indkøb af ringeapparater:
Der findes flere typer ringeapparater. Sundhedsplejen anbefaler at familien anskaffer en kropsbåren model.
Her er forslag til apparattyper:
AL–petit budget
kan bestilles på www.leisner.dk. Telefon: 63 71 30 50
Bipperen
kan bestilles på www.danishcare.dk. Telefon: 58 50 05 65
Råd og vejledning.
Sundhedsplejen har erfaring med behandling og brug af ringeapparat og kan støtte og vejlede barn og forældre i behandlingsforløbet. Det anbefales derfor, at familien tager kontakt til sundhedsplejen før opstart med ringeapparat.
Forældre er altid velkomne til at kontakte sundhedsplejen for at få mere information eller hjælp.
12 års vaccination
Det anbefales, at du lader dit barn vaccinere for at forebygge alvorlige sygdomme og eventuelt tilstødende komplikationer.
Der er få eller ingen bivirkninger ved vaccinationerne og de er gratis.
Du kan læse mere om børnevaccinationsprogrammet på Statens Serum Institut
Ved 12 års vaccination, vaccineres dit barn imod:
Livmoderhalskræft og kønsvorter. Mæslinger, fåresyge, røde hunde (gives i en overgangsperiode, hvis barnet ikke har fået MFR 2 tidligere).