Støtte til børn og unge med særlige behov
I menuen nedenfor kan du læse mere om de muligheder, der er for at få støtte til børn og unge med særlige behov.
Du vil også kunne læse mere om lovgivning samt rettigheder i forbindelse med støtte til børn og unge med særlige behov.
Vordende forældre samt børn, unge og deres forældre kan få rådgivning hos kommunen. Både enkeltmedlemmer og hele familien kan få familieorienteret rådgivning, også uden at der er iværksat eller skal iværksættes andre former for støtte.
Rådgivningen kan bestå i, at barnet, den unge og familien bliver henvist til andre afdelinger i kommunen eller andre relevante myndigheder, som kan give den relevante rådgivning og vejledning.
Rådgivningen kan være anonym.
Når der er grund til at tro, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte, skal kommunen undersøge forholdene nærmere. Dette kaldes den børnefaglige undersøgelse.
Undersøgelsen skal munde ud i en begrundet stillingtagen til, om der skal iværksættes støtte til barnet eller den unge og familien.
Den børnefaglige undersøgelse skal så vidt muligt gennemføres i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Der er ikke krav om samtykke fra forældremyndighedsindehaveren til den børnefaglige undersøgelse.
Kommunen holder en samtale med barnet eller den unge. Samtalen kan dog udelades, hvis barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod det. Hvis der ikke kan gennemføres en samtale, skal kommunen forsøge at tilvejebringe oplysninger om barnets eller den unges synspunkter på anden vis.
Samtalen kan gennemføres uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, og uden at forældremyndighedsindehaveren er til stede, når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges bedste.
Du kan læse mere om den børnefaglige undersøgelse på Social- og Boligministeriets hjemmeside.
Som opfølgning på den børnefaglige undersøgelse, skal kommunen altid udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om særlig støtte eller efterværn til børn og unge.
Handleplanen skal forholde sig til, hvilke af barnets eller den unges forhold og problemer, der skal handles på og angive, hvad målene er for denne indsats.
Kommunen skal hjælpe et barn eller ung med behov for særlig støtte. Formålet med støtten er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for barnet eller den unge.
Hjælp efter servicelovens regler om særlig støtte forudsætter normalt, at der er foretaget en børnefaglig undersøgelse, og at der på baggrund af undersøgelsen er udarbejdet en handleplan. Hvis det er nødvendigt, kan kommunen give akut eller foreløbig støtte, mens der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse, og inden handleplanen foreligger.
Den særlige støtte til børn og unge kan fx være i form af konsulentbistand, pædagogisk støtte eller anden støtte i hjemmet, familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer. Det kan også være, at der er behov for anbringelse uden for hjemmet.
Støtten skal gives tidligt og sammenhængende og på baggrund af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages, og barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien.
Du kan læse mere om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet på borger.dk og om foranstaltninger om særlig støtte på Social- og Boligministeriets hjemmeside.
Du kan læse, hvilke oplysninger myndighederne må udveksle i pjecen fra Ankestyrelsen: ”Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet m. fl.”
Som udgangspunkt skal børn – uanset alder eller psykisk-/fysisk funktionsevne - høres i sager, hvor kommunen iværksætter foranstaltninger – fx om anbringelse uden for hjemmet.
Barnet eller den unge skal indkaldes til en børnesamtale, inden kommunen træffer en afgørelse.
Der kan dog være særlige omstændigheder, som taler imod at gennemføre en børnesamtale. Det kan fx være sagens karakter eller barnets modenhed.
På Social- og Ældreministeriets hjemmeside kan du læse mere om børnesamtalen. Børneportalen giver information til børn og unge om anbringelse.
I artiklen 'Børn i mistrivsel' kan du læse om dine muligheder for gøre noget for et barn eller en ung, herunder hvordan du kan underrette kommunen.
Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden 4 uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden 4 uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.
Klage over tvangsanbringelse besluttet af børn- og ungeudvalget
Forældremyndighedens indehaver og et barn eller en ung, der er fyldt 10 år, kan klage over børn og unge-udvalgets afgørelse om tvangsanbringelse til Ankestyrelsen.