Orlov

Hvis du som ægtefælle eller anden nær pårørende passer et familiemedlem, der er omfattet af ældreloven og har behov for pleje, kan du ansøge kommunen om aflastning eller afløsning. Plejebehovet kan skyldes både fysisk og psykisk nedsat funktionsevne. Denne form for hjælp kan være afgørende for, at den plejekrævende kan blive boende i hjemmet.

Det er kommunen, der efter en konkret, individuel vurdering af behovet træffer afgørelse om aflastning eller afløsning.

Ved afløsning kan der være tale om hjælp i hjemmet, hvor du som plejer afløses af en anden.

Ved aflastning kan den plejekrævende fx få tilbud om midlertidigt dag-, nat- eller døgnophold i plejehjem eller plejebolig.

Ældre borgere, der bor alene, kan komme i en situation med et særligt behov for pleje og omsorg. Her kan et midlertidigt plejeophold være den bedste løsning for at få den optimale pleje og omsorg.

Det kan fx være i situationer, hvor du er blevet udskrevet fra hospitalet efter et hoftebrud, men har behov for lidt ekstra opsyn de første par uger. Eller det kan være under et sygdomsforløb af en karakter, der ikke nødvendiggør hospitalsindlæggelse, men hvor du føler dig utryg ved at være alene hjemme.

Der er udelukkende tale om et tilbud, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at kommunen ikke er forpligtet til at tilbyde et midlertidigt ophold.

Du skal kontakte kommunen for at søge om enten aflastning, afløsning eller midlertidigt ophold. Det kan du fx gøre ved at ringe til visitationen i kommunen. Kommunen vurderer din situation og afgør på dette grundlag, om du kan få hjælp.

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, kan du klage til kommunen inden 4 uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden 4 uger, fra klagen er modtaget.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

• Typiske spørgsmål og svar om klagesager

Du har ret til at få orlov fra dit arbejde, når du modtager plejevederlag.

Betingelserne for at få bevilget plejevederlag er:

• at en læge har vurderet, at den døende har kort levetid, og at videre behandling alene har et lindrende formål
• at den døende har et plejebehov
• at du og din nærtstående er enige om plejeordningen
• at plejen skal kunne varetages i dit eller den døendes hjem.

Plejevederlagets størrelse

Plejevederlaget kan ikke overstige din hidtidige indtægt. Beløbet svarer til 1,5 gange det sygedagpengebeløb, som du vil have ret til ved sygdom. Du får udbetalt et basisbeløb, hvis du ikke er berettiget til sygedagpenge.

Det er muligt at dele plejeopgaven og plejevederlaget mellem flere pårørende. Plejevederlaget kan i det tilfælde højst være 1,5 gange det maksimale sygedagpengebeløb.

Selvom plejen foregår i hjemmet, kan der være behov for en midlertidig indlæggelse – fx for at aflaste dig som pårørende. Du mister ikke plejevederlaget, fordi den døende er midlertidigt indlagt eller er på en aflastningsplads.

Der er ikke fastsat nogen bestemt tidsgrænse for længden af et kortere ophold. I vurderingen af om plejevederlaget kan fortsætte, kan det bl.a. indgå, om plejeordningen forventes at fortsætte efter indlæggelsen.

Der er stadig mulighed for at få hjælp fra kommunen, når du som pårørende plejer den døende. Den døende har fx mulighed for at få hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler og aflastningsophold.

Kommunen kan give tilskud til sygeplejeartikler og lignende (fx sondeernæring og ernæringspræparater) i forbindelse med plejen.

Den døende kan desuden få bevilget fuldt tilskud til medicin gennem sin læge.